Cloud Hosting

Bitcoin (valutaforkortelse: BTC eller XBT) er et online betalingssystem og en virtuel valuta, der kan bruges til betalinger et begrnset antal steder p internettet. Det blev opfundet af Satoshi Nakamoto, som offentliggjorde sin opfindelse i 2008 og efterflgende udgav systemet som open source i 2009. Systemet er peer-to-peer, s brugere kan indg i transaktioner med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker. Skabelsen af nye bitcoin og godkendelsen af transaktioner bliver i bitcoin-systemet hndteret kollektivt i et netvrk af computere ved hjlp af kryptografiske algoritmer. Som flge heraf er bitcoin i modstning til traditionelle valutaer hverken reguleret eller underlagt beskyttelsesregler i lovgivningen p dansk og europisk plan.[1] Nye bitcoin skabes i et netvrk p internettet, som er tilgngeligt for alle, via en proces kaldet minedrift (mining).

Bitcoin blev opfundet af Satoshi Nakamoto, som udgav en artikel den 31. oktober 2008 med titlen "Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash system". Systemet, der bygger videre p flere tidligere ider, blev udgivet som open source i januar 2009. Bitcoin er en af de frste kryptovalutaer efter forgngere som David Chaums ecash, der havde sin frste transaktion i 1994, og OpenCoin, som nu hedder Ripple, der havde programmel fr november 2008.

Den frste til at modtage bitcoin var programmren Hal Finney, som tidligere havde skabt et lignende system kaldet RPOW. Finney hentede softwaren p bningsdagen og modtog 10 BTC fra Satoshi Nakamoto. Blandt andre tidlige tilhngere var Wei Dai, skaberen af forgngeren b-money, og Nick Szabo, skaberen af forgngeren bit gold. Der har vret megen spekulation om, hvorvidt Satoshi Nakamoto i virkeligheden var en af disse personer. Det skaldte hashcash-system, som bitcoin anvender, blev foreslet af Adam Back i 1997.

Processen, der udvinder nye bitcoin samt regler og formater for transaktioner med den digitale valuta, er beskrevet i den skaldte Bitcoin Protocol. Protokollen opdateres og ndres lbende af udviklere, og den anvendes i et skaldt peer-to-peer-netvrkskonfiguration, dvs. et decentralt datanet, hvor hver computer i datanettet har lige stort ansvar for datanettets funktionalitet.

For at kunne modtage og betale med bitcoin, skal man have en skaldt pengepung (wallet) installeret p sin computer. Pengepungen implementerer ofte peer-to-peer protokollen og er afhngig af netvrket for at fungere. Pengepungen er et program, der giver adgang til en rkke adresser med hver deres saldo i bitcoin. En pengepung kan ogs ligge hos forskellige udbydere, hvilket kan sammenlignes med at have penge stende i banken.[1] Alle bitcoin-transaktioner er offentlige og foregr alene mellem to parter ved udveksling af beskeder underskrevet med digitale signaturer, men det er muligt for udbydere at have interne konti og transaktioner som bitcoin-netvrket aldrig ser.

En bitcoin-adresse er p 27-34 tegn, og bestr bde af bogstaver og tal som f.eks. 1HB5XMLmzFVj8ALj6mfBsbifRoD4miY36v. Hvis en bruger nsker at betale med bitcoin, er det ndvendigt at kende betalingsmodtagerens adresse. Overfrslen foregr fra brugerens pengepung, hvorfra transaktionen sendes til verificering i netvrket. Da bitcoin er uden central autoritet, er det op til den enkelte bruger at bestemme, hvor mange verificeringer der skal til, fr transaktionen anses for afsluttet.

Alle pengetransaktioner er offentlige og foregr alene mellem to parter ved udveksling af beskeder underskrevet med digitale signaturer. Man skal holde forbindelsen mellem sin adresse og sin identitet hemmelig, hvis man vil bruge bitcoin anonymt. For at gre bitcoin svrere at spore, kan man forvanske deres oprindelse ved at sende dem til en adresse, som modtager fra mange mennesker. Derefter blandes de modtagne bitcoin tilfldigt og distribueres igen. Dette blandingsaggregat kaldes p engelsk en tumbler (en blander). Den kendsgerning, at man ikke ndvendigvis kan knytte adressen, som har modtaget bitcoin, sammen med ejeren af adressen, medfrer, at bitcoin kan vre attraktiv til nogle kriminelle forml. Bitcoin er derfor nogle gange blevet sat i forbindelse med illegale aktiviteter som f.eks. det sorte online-marked Silk Road.[1]

Valutaen skabes og uddeles til brugerne i praksis tilfldigt, men under anvendelse af vsentlige beregningsressourcer skaldt minedrift (mining). Jo mere minedrift man driver, desto hjere bliver chancen for, at man fr gevinst, se afsnittet om indsatsbeviskden forneden. Mngden af nye bitcoin, der skabes, aftager med tiden. Sledes har systemet en endelig forudbestemt pengemngde (21 millioner). Pengemngden vokser som en geometrisk rkke hver 210.000. blok (omtrent hvert 4. r); i 2013 vil halvdelen vre genereret, og i 2017 vil 3/4 vre genereret.

Pengepunge kan man generere selv, og det er derfor let at skille foretagender fra hinanden.

Med sin forudbestemte og endelige pengemngde er systemet baseret p en deflationskonomi. Stigende eftersprgsel efter penge kan alene dkkes af stigende vrdi per enhed af valutaen. Og systemet er derfor ogs designet til at brugerne kan dele valutaen op i mindre enheder helt ned til 8. betydende ciffer. Den mindste enhed kaldes en "satoshi". Det har derfor kun psykologisk betydning, at n bitcoin kan koste tusindvis af kroner: 1.000.000 re er det samme som 10 tusindkronesedler.

Bitcoin-systemets relative succes har frt til fremkomsten af en rkke lignende kryptovalutaer med navne som Litecoin, Peercoin, Dogecoin, Namecoin, Mastercoin og Primecoin. Samtidig vurderer nogle, at det er nogle helt srlige mindre grupper, der tiltrkkes af bitcoin som betalingsmiddel: Teknologientusiaster, der fascineres af de nye digitale muligheder, professionelle spekulanter, der opkber og gemmer bitcoin for at tjene penge, ideologisk orienterede anarkistisk-liberale, der tiltrkkes af ideen om en ikke-statslig betalingsenhed, samt grupper, der nsker at frdes og handle p nettet uden overvgning, herunder ogs kriminelle.[2]

Det danske Finanstilsyn og Den europiske banktilsynsmyndighed EBA har advaret mod brug og handel med bitcoin. Finanstilsynet anser ikke bitcoin for omfattet af den finansielle lovgivning.[3]

Fremkomsten af bitcoin og andre former for digitale valutaer har fet en rkke konomer til at interessere sig for fnomenet. Vurderingen er dog ofte skeptisk eller direkte negativ.[4]Nobelpristageren i konomi Paul Krugman har sledes i et bermt blogindlg "Bitcoin Is Evil" fremfrt, at en valuta for at fungere ordentligt bde skal kunne fungere som et betalingsmiddel og som et stabilt vrdiopbevaringsmiddel, og at bitcoin vil f svrt ved at opfylde det sidste kriterium, fordi der ikke er nogen centralbank eller offentlig myndighed til at garantere vrdien.[5] konomiprofessor ved University of California, Berkeley Brad DeLong mener, at bitcoin aldrig kan blive et alment accepteret betalingsmiddel, fordi omkostningerne ved at skabe en bitcoin-klon som Dogecoin o.l. med stort set de samme egenskaber er meget sm og den konomiske tilskyndelse til at gre det vil vre meget stor, hvis bitcoin fr en vsentlig udbredelse.[6] Professor Tyler Cowen argumenterer, at en deflationr konomi, hvor priserne konstant falder, som bitcoin er designet til at skabe i det lange lb, vil vre problematisk.[7]

Ogs Danmarks Nationalbank har undersgt fnomenet bitcoin i bankens kvartalsoversigt i 1. kvartal 2014.[1] Analysen nvner, at betalinger med bitcoin sammenlignet med andre betalingsformidlingssystemer har lave transaktionsgebyrer, men peger p en rkke uhensigtsmssigheder ved bitcoin som betalingsmiddel: De kan kun anvendes f steder, kbekraften er meget svingende som flge af de kraftige kursudsving p bitcoin, systemet bygger p en underliggende deflationstendens, anvendelsen er ikke dkket - og derfor heller ikke beskyttet - af lovgivning, f.eks. ved hacker-angreb, og mange mennesker vil formodentlig mene, at betalingen i praksis foregr mere besvrligt end ved gngse betalingsmetoder. Derudover mener analysens forfattere, at det vil vre vanskeligt at holde omkostningerne ved at benytte bitcoin nede, idet det ligger i metodens konstruktion, at det bliver mere og mere omkostningsfuldt at skabe nye bitcoin. Disse omkostninger skal i sagens natur dkkes ind.[1]

Indsatsbevis-algoritmen, der udsteder nye bitcoin, er en vigtig del af Bitcoin. Hver mntenheds skiftende ejerskab registreres ved hjlp af digitale signaturer. Denne registrering sker i blokkden (se forneden), og er den eneste offentligt tilgngelige information om Bitcoin. Navne og adresser er sledes ikke gemt i blokkden, som gemmer alle transaktioner.

Registreringer af aktuelle bitcoin-transaktioner, der er kendt som en blok, tilfjes til fortegnelse over tidligere transaktioner i blokkden (block chain).

Adressen er afledt af den offentlige ngle (public key) til pengepungen. Adressen gengives med grundtallet (radix) 58 for p den mde at gre adresserne kortere, end hvis der blev brugt f.eks. decimal- eller hexadecimal-gengivelse.

For at f en transaktion distribueret i systemet skal man i praksis betale et transaktionsgebyr. Transaktionsgebyret fr minedriveren som belnning for at inkludere transaktionen i den nye blok, der blev fundet. Transaktionsgebyret kaldes ogs minedriverens afgift (miner's fee).

Den asymmetriske krypteringsalgorithme som Bitcoin bruger, er Elliptic Curve DSA, som bygger p, at det er for svrt at finde den diskrete logaritme af et tilfldigt elliptisk kurveelement (fra en stor elliptisk kurve) ud fra et offentlig kendt basispunkt.

Grundlaget for bitcoins transaktionsmekanisme er indsatsbevis-algoritmen. Som indsatsbevis-algoritme (proof-of-work algorithm), bruges hashcash-konceptet, i inkarnation som SHA-256. Da SHA-hashen er kryptografisk plidelig, kendes intet system for, hvordan man hurtigt finder data som hasher til en given vrdi, derfor anses bitcoins for at blive tilfldigt tildelt. Netvrket accepterer kun hashes, som er tilpas lave (i hexadecimalgengivelsen vil de have flere nuller foran). For at finde en sdan hash, stter minedriveren sin datamat til at hashe tilfldig data. Denne proces kaldes minedrift. Netvrket justerer svrhedsgraden (antal nullerne) i henhold til omfanget af minedriften.

Indsatsbevis-algoritmen, kombineret med blokkden, lser et gammelt datalogisk problem: problemet om byzantinsk fejltolerance:

Indsatsbevis-algoritmen er en lsning p de byzantinske generalers problem. Jeg vil hermed forsge at genformulere det i den kontekst.

Et antal byzantinske generaler har alle computere, og vil gtte kongens wi-fi-kodeord ved brug af et brute-force-angreb. De ved, at kodeordet bestr af et givent antal tegn. S snart de stimulerer netvrket til at generere en pakke, skal de gtte kodeordet p begrnset tid, for at bryde ind og slette deres spor, ellers bliver de opdaget og kommer i knibe. De har kun nok processorkraft til at knkke det hurtigt nok, hvis et flertal af dem angriber p samme tid.

De er ligeglade med, hvornr angrebet finder sted, bare de alle er enige. Det besluttes at enhver kan bestemme et tidspunkt, og det frste tidspunkt der bliver udmeldt, vil vre det officielle angrebstidspunkt. Problemet bestr i at netvrket ikke leverer meddelelser omgende, og hvis to generaler udmelder forskellige angrebstidspunkter nsten samtidigt, vil nogle f den ene udmelding frst, og andre vil f den anden frst.

De bruger en indsatsbeviskde til at lse problemet. S snart hver general modtager det angrebstidspunkt han hrer frst, stter han sin computer til at lse et ekstremt svrt indsatsbevis-problem som hasher angrebstidspunktet. Indsatsbevis-algoritmen er s svr, at det forventes at tage dem 10 minutter, selv nr de arbejder samtidigt (men uafhngigt), fr nogen finder en lsning. S snart en af generalerne har fundet et indsatsbevis, udmelder han det til netvrket, og alle ndrer deres nuvrende indsatsbevis-beregnelse til at inkludere dette indsatsbevis i det hash de regner p. Hvis nogen arbejdede p et andet angrebstidspunkt, skifter de til dette, fordi dets indsatsbeviskde nu er lngere.

Indsatsbeviskden kan gemmes effektivt i et Merkle tr.

Hvis svrhedsgraden er hj, kan det tage lang tid at finde en blok. Blokkene belnnes med flere bitcoin (som kan vre flere tusinde kroner). Derfor slr folk sig sammen i mineforbund (mining pools). P den mde fr alle hyppigt en lille gevinst, da der oftere vil vre nogen i netvrket der finder en blok. Mineforbundet krver naturligvis, at man yder sin andel for at f del i udbyttet.

Read more from the original source:
Bitcoin - Wikipedia, den frie encyklopdi